Mød kunstneren: Marie Engemann

I dette blogindlæg vil vi gerne præsentere dig for kunstner Marie Engemann. I dette korte interview fortæller Marie om sit arbejde med kunsten, hendes kærlighed til pen og papir som medie og hvor hun får sin inspiration fra til hendes sjove, mystiske og til tider dunkle værker.

Meadow

Prosit

Hvorfor har du valgt at arbejde i det medie fremfor et andet?
 
Jeg har valgt at arbejde med pen og papir, fordi det medie passer rigtig godt til mit temperament og min personlighed. Tegning er det medie, som for mig er oplagt til fordybelse og selvforglemmelse. Og jeg er et menneske som har et stort behov for kontrol og orden og der er det medie oplagt at arbejde i.
 
Hvad inspirerer dig og skaber udgangspunktet for dine værker?
 
Jeg har altid været meget inspireret af skæve skabninger, forfald, døden og mørket i os alle.

Skull

Chickenshit

Hvordan ser din process ud når du skaber et nyt værk?
 
Jeg har altid et klart billede af den færdige tegning i hovedet før jeg starter på en ny tegning. Jeg starter med at optegne motivet med løs hånd (blyant). Så tegner jeg konturstreg (pen), og så går jeg i gang med den lange proces, som er skravering med en tynd pen. Når jeg er færdig med at skraverer, farvelægger jeg med farveblyanter, hvis tegningen inviterer til farver.

Entangled

Er der nogle kunstnere som inspirerer dig og hvorfor?
 
Jeg er meget inspireret af maleren Martin Bigum og hans karakteristiske og humoristiske udtryk, samt hans fantastiske evne til at skabe fortællinger gennem sine malerier.
 
Hvilke redskaber bruger du og til hvad?
 
Jeg arbejder helt enkelt; med penne i forskellige størrelser, papir og af og til anvender jeg farveblyanter til farvelægning.

Piled up

Gemt under: Mød kunstneren